Aktuelt NYT marts 2025

Sammen med forårets komme starter vi nu de første restaureringsprojekter i Hertugbyen Augustenborg.
I disse dage underskriver vi ejeraftaler med de første 6 projekter og flere følger i de kommende uger. Ambitionen er at kunne restaurere ca. 60-80 bygninger inden for det område, hvor de oprindelige Hertughuse blev bygget.

Ca. 30 bygningsejere har foreløbig søgt om at deltage, og vi takker for den positive og brede opbakning til projektet. I 2025 forventer vi at kunne restaurere ca. 10-12 bygninger, hen over sommerhalvåret.

Vi skal restaurere den ældste del af Hertugbyen først, dvs. omkring Storegade og Slotsalle. Her skal vi både restaurere bevaringsværdige og fredede bygninger fra 1700 tallet, forretningsejendomme fra omkring 1850 – 1900 og beboelsesejendomme fra slutningen af 1800 tallet.

Det er de ældste grundmurede bygninger fra sidste del af 1700 tallet, der er anledningen til projektet. men resultatet skal gerne at vi genskaber et sammenhængende kulturmiljø hvor bygninger fra forskelllige perioder bidrager til fortællingen og fremtræder i en helhed. Vi skal arbejde med restaurering og fornyelse af “bygningerne klimaskærm”: Vinduer, døre, facader, sokler, tage, tagvinduer og skorstene.

Vi har udarbejdet handleplaner for de første 15 bygninger, som beskriver bygningens oprindelige arkitektur og hvad der aktuelt er relevant at restaurere. Samtidig redegør vi for den restaureringsholdning, der er grundlaget for de faglige beslutninger..

Vi glæder os til at at præsentere projekterne enkeltvis – efterhånden som ejeraftalerne indgås. Der er mange vigtige og fine fortællinger om husene, som vi gerne vil folde ud – så den bygningsmæssige historie bliver ledsaget af den kulturhistoriske fortælling om livet i husene.

Nu er vi klar til at sætte projekterne i gang, forventet med udbud af de første 5 projekter i april og igangsætning på byggepladserne i maj 2025. i gang, efter mange nødvendige forberedelser hen over efterår og vinter 2024-25.

Projekterne koordineres af Hertugbyens Restaureringspulje, som styrer projektet overordnet og konkret ift. økonomi, myndighedsproces og koordination. Et team med 5 restaureringskyndige rådgiver samarbejder om den overordnede planlægning og med at definere restaureringsholdningen. Til hvert projekt stiller vi en rådgiver til rådighed, som på vegne af bygningsejer står for planlægning, projektering og tilsyn med det enkelte projekt.

Via projektet kan der søges 75% støtte til restaureringen af de bevaringsværdige og fredede bygninger. Det høje tilskud er begrundet i at alle ejere gerne skal have mulighed for at deltage således at bygningerne restaureres med et højt fagligt ambitionsniveau.