Kilder og viden

På denne side får du adgang til materialer der omhandler projektet, kulturhistorien og bygningerne i Augustenborg.

PROJEKTET

Baggrunden for projektet er Sønderborg Kommunes Masterplan

Der er udarbejdet en Kulturmiljøanalyse – som er efterfølgende er indarbejdet i Masterplanen

BYGNINGERNE

Oversigt over alle bygningerne i området med bevaringsstatus fremgår af kommuneplanen. Der er desuden udarbejdet følgende oversigter over bygningerne i Augustenborg:

Se også kort over bygninger og stilperioder i Augustenborg her.

Lokale kræfter har desuden lavet en Augustenborg-guide, hvor man kan læse om de enkelte bygningers historie. https://app.augustenborg.dk/

BEVARINGSVÆRDIGE OG FREDEDE BYGNINGER

Der er i det historiske del af Augustenborg forskellige klassifikationer af bygninger:

A: Fredede bygninger

Disse bygninger er jfr. Bygningsfredningsloven udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen jfr. for at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi.

B: Bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger er jfr. Bygningsfredningsloven beskyttet. Oversigten over bevaringværdige bygningeri fremgår af Sønderborg kommunes kommuneplan, følg linket HER.
Der er på hvert matrikel bygningsnumre (fremgår af BBR) som konkret fastlægger, hvilke bygninger der er bevaringsværdige.

En bevaringsværdig bygning er, som navnet siger, en bygning, der er værdig at bevare. For at være bevaringsværdig i byfornyelseslovens forstand skal huset opfylde et af følgende krav:

  1. Være individuelt vurderet og udpeget af kommunen som bevaringsværdig efter det såkaldte SAVE-system. Her vurderes alle huse på skalaen 1 -10 og huse i klasse 1-4 betegnes som bevaringsværdige.
  2. Være en del af et samlet bevaringsværdigt bygningsmiljø, omfattet af en af kommunen udarbejdet bevarende lokalplan.
  3. Være udpeget som bevaringsværdig af staten via Slots- og Kulturstyrelsen.

Se oversigten over SAVE-registrerede bygninger i Augustenborg HER.

I alle tre tilfælde skal bygningen være optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig, for at dette skal
have retsvirkning. Dog således at beskyttelsen også gælder når en kommune har udpeget efter pkt.1 indtil bygningen er optaget i kommuneplanen.

Generelt gælder det, at bevaringsværdige bygninger skal have en vis arkitektonisk kvalitet for at blive udpeget som bevaringsværdig. Derudover skal bygningen også være rimelig intakt i bevaringsmæssig forstand, det vil sige relativt uspoleret i forhold til skæmmende vinduesudskiftninger, ændringer af facade- og tagmaterialer samt have undgået misklædende om- og tilbygninger i sit ydre.

C: Bygninger, som aktuelt ikke er udpeget som bevaringsværdige
Augustenborg rummer også bygninger, som aktuelt ikke er udpeget som bevaringsværdige, men så vil kunne blive det – med lidt kærlighed. Særligt i Augustenborg gælder det, at bygningerne indgår i et samlet kulturmiljø, hvor den enkelte bygning ville mangle, hvis den forsvandt, – selv om den aktuelt ikke intakt.
Blandt bygningerne i Augustenborg er nogle, som med tiden er så ombyggede, at de ikke isoleret set er vurderet en bevaringsværdi på mindst 4, og derfor ikke har været udpeget som bevaringsværdige.

Men fordi de er vigtige for helheden i det kommende restaurerede historiske bymiljø, kan man med muligheden for at bringe bygningerne tilbage til deres oprindelige arkitektur også begrunde, at de slidte eller ombyggede huse genvurderes i forhold til deres vigtighed for det samlede bymiljø. I nogle tilfælde vil dette betyde, at de kan vurderes bevaringsværdige.

Sønderborg kommune står for denne proces i den kommende tid.
De bygninger der her vurderes Bevaringsværdige – kan indgå i projektet med 75 % støtte på lige fod med eksisterende bevaringsværdige og fredede bygninger.

Der er i det centrale delområde 1, som er udpeget i masterplanen, i alt ca. 90 hovedbygninger med tilhørende 40 baghuse og sidebygninger.

KULTURHISTORIEN

Hertugernes Augustenborg har en meget spændende historie, som vi via projektet gerne vil være med til at fortælle. I vil her kunne finde links til forskelligt materiale, både om hertugerne, det slot og den slotsby der blev bygget – og om de enkelte bygninger.

Til at samle materialet søger vi i diverse skriftlige kilder, nye og gamle, danske og tyske. Vi får lokalt rigtig stor hjælp af Peter Remontius, som besidder stor viden om de kulturhistoriske bygninger og området. Det er en stor hjælp at få historiske fotos, relevante kilder fra forskellige vinkler – det er med til at kvalificere projektet. Tak for det!

Vi vil samlet præsentere materialer om:

Hertugerne som byggede Augustenborg og deres rolle som bygmester. De byggede i 1700-tallet slot, slotskirke, park og palæer. Og som noget ganske særligt findes her også en hel bydel, nogle bygget af hertugen til sit hof – til den stab, der hørte til slottet, andre huse bygget af hoffet, håndværkere og de handlende under hertugens retningslinjer.
Til hoffet hørte bl.a. hoflæge, hofråd, hofpræst, mundskænk, postmester, hofjægermester, gartner osv.

Her tilføjes også link til oplysninger om de enkelte bygninger i området, efterhånden som vi arbejder med dem.