PRESSEMEDDELSE 26. juni 204


Hertugbyens Restaureringspulje søger rådgivere


I Augustenborg findes en enestående kulturskat, hvis store potentiale bare venter på at blive foldet ud. En komplet Hertugby med slot, slotskirke, palæer, park og en by med fredede og bevaringsværdige huse, som nu skal restaureres.

Foreningen Hertugbyens Restaureringspulje er skabt for at styre det samlede projekt med at istandsætte byens huse som et afgørende element i genetableringen af Hertugernes Augustenborg.
Over de næste 5 år vil Hertugbyens Restaureringspulje sammen med husenes ejere restaurere ca. 80 huse og genskabe det yderst bevaringsværdige kulturhistoriske miljø indenfor et budget på op til 92 mio. kr.

Allerede i 2024 gennemføres efter planen ca. 5 pilotprojekter, inden tempoet sættes for de kommende fire år med forventet ca. 20 restaureringsprojekter årligt.

Næste trin i projektet skydes nu i gang ved at etablere en rådgivergruppe med en håndfuld arkitekter med speciale i restaurering, som sammen skal løfte det faglige ansvar for denne fantastiske opgave. Interesserede, som ønsker være med som en af restaureringsarkitekterne på projektet, kan læse nærmere på www.hertugbyens-restaureringspulje.dk.

I forlængelse af et velbesøgt orienteringsmøde for alle ejerne har mere end 20 ejere allerede tilmeldt sig på ganske kort tid, oplyser projektchef Lillian Kristensen, der leder Hertugbyens Restaureringspuljes projekt

”Det er en lovende start. Vi glæder os meget over ejernes store interesse for at samarbejde med en fælles vision om at genskabe Hertugbyens helt særlige byens kulturmiljø. Restaureringspuljen yder et tilskud til ejerne på 75 %. Det er en usædvanlig høj støtte, som er valgt for at opnå en bred ejerdeltagelse, da dette jo er forudsætning for at samlet løft at det bygningsmæssige kulturmiljø. Men man uddeler ikke blot økonomisk støtte, man tager også hånd om bygningsejerne ved at tilknytte rådgivning til projekterne.

Vi er meget stolte over, at arbejdet med at føre masterplanen for Hertugernes Augustenborg ud i livet og at skabe positive forandringer i Hertugernes Augustenborg nu er igangsat, siger borgmester Erik Lauritzen. Vi er allerede kommet et stort skridt længere med etableringen af Hertugbyens Restaureringspulje, som nu har fået overdraget styringen af opgaven med restaurering og istandsættelse af de historiske bygninger i det unikke kulturmiljø i den centrale del af Augustenborg by.

Som det andet store ben i udviklingsplanen for den unikke Hertugby planlægger Sønderborg kommune i år senere i år en arkitektkonkurrence for en byomdannelse af det historiske område, så bygningsprojektet og byomdannelsen understøtter hinanden.

Projektet Hertugbyens Restaureringspulje er etableret i et partnerskab mellem Sønderborg kommune, A.P. Møllerfonden og den filantropiske forening Realdania om de bevaringsværdige bygninger samt i et partnerskab med Slots- og Kulturstyrelsen om de fredede bygninger. Projektet har til formål at genskabe det enestående kulturmiljø i Hertugernes Augustenborg – og samtidig styrke grundlaget for vækst af turisme, erhverv, handel og bosætning.


Se mere:
www.hertugbyens-restaureringspulje.dk

Kontakt:

Lillian Kristensen
Projektchef Hertugbyens Restaureringspulje
Mobil: 2047 0241
Mail: lillian@hertugbyens-restaureringspulje.dk